“Jeg bliver helt varm om hjertet når jeg ser det hele igen”. Sådan sagde min foto-kollega, Rikke, da hun så videoen fra vores Help-Portrait arrangement. Jeg er helt enig med hende. Det var en fantastisk dag med dejlige mennesker, et – nej to enorme studier og entusiastiske fotografer der delte gavmildt ud af deres erfaringer og tricks med os andre semi’er. Og ikke at forglemme dagens hovedpersoner: alle gæsterne der kom for at få lavet et portræt.
Vi kunne godt have tænkt os flere besøgende. Men med ca. 60 seancer er det alt i alt fint, når man tager i betragtning at vi var sent ude med planlægningen. Dem der kom forbi blev glade og enkelte blev helt rørte over at være i midtpunktet som ‘rigtige’ fotomodeller.
Projektet handlede ikke om os fotografer, men om dem der skulle fotograferes. Derfor kan der ikke anbringes nogle af de portrætter vi lavede her på internettet. Det var dem der skulle have en god dag ud af det, og gå derfra igen med farveprint af dem selv og en stor oplevelse rigere.
Og en ting er sikkert: Jeg skal med igen til næste år.
Den 12. december er det Help-Portrait dag over hele verden. Det er et amerikansk fænomen som har spredt sig over hele verden. Og jeg skal være med! Jeg glæder mig SÅ meget. Ideen er denne:
1: Find nogle mennesker der normalt ikke har råd eller overskud til at gå til fotografen.
2: Tag et billede af dem.
3: Print billedet af dem.
4: Aflever billedet til dem.
Så den grundlæggende ide er at samle en masse fotografer der skal give folk en god oplevelse. Tage pænt imod dem. Snakke med dem. Tage et godt portrætbillede af dem.Og det er GRATIS.
Vi er en håndfuld fotografer der stiller op i København og i Odense. Vi har studiefaciliteter, udstyr og lidt julegodter. Desværre når vi ikke at arrangere makeup artister. Så det bliver spændende at se hvor mange der kommer – for det ved vi nemlig ikke. Vi deler brochurer ud, tager kontakt til bl.a. Mødrehjælpen og Sandholmlejren. Men vi laver også lidt om på konceptet, i forhold til det amerikanske. Deres system er ikke som i Danmark. Dér har de virkelig fattige mennesker. Vi lader også ‘almindelige’ folk få oplevelsen. Så DU har nu oplevelsen til gode hvis du tager den! Eller er du fotograf, så er du også velkommen til at stå bag kameraet. Kig ind på den danske hjemmeside her.
De nye radiosendere fra PocketWizard har længe stået højt på min ønskeseddel. Når jeg fra tid til anden laver et portræt, så har den gamle Canon ST-E2 ofte svigtet. Indendørs fungerede den fint, men der skulle være klar passage for den infrarøde sender. Ellers virkede det ikke. Og udenfor lykkedes det sjældent.
Efter et fotojob lå kronerne der til én PW MiniTT1 og to FlexTT5. Så nu kan jeg bruge mine to Speedlite 580Ex samtidig. Men, og der er nemlig et men: Man kan ikke skrue op eller ned for de to flashes fra kameraet med senderen. Til det skal man have en tredje flash. Støn! Så jeg må jo nok ud og købe en Speedlite 580ExII.
Det er altid en rar og ikke mindst bekræftende oplevelse, at se sine billeder publiceret i et blad eller på nettet.
Nyhedsbrev fra Security World Hotel
Denne gang er det et billede jeg lavede i sommers om emnet: tågesikring. Det er her bragt i nyhedsbrevet ‘Security World Hotel’. Læs evt. artiklen ved at klikke på billedet.
Hvor fuld skal man lige være, efter to minutters samtale, for at tro at jeg er fra Sverige?
I dag tog jeg ind på Baresso på Trianglen. Efter at have forkælet mig selv med lidt kaffe, lørdags-avislæsning, kage og nydt de blide jazztoner der strømmede ud af cafeens højtalere, kom jeg ca. kl. 14.00 ud på gaden, og ud i råb, øl-dunst og rødt-hvidt flimmer. “Nårh ja. Der er vist fodboldkamp i dag mellem Danmark og Sverige” tænkte jeg. De fleste der kender mig ved godt at fodbold ikke er min største interesse. Mildest talt. Men det forhindrede mig ikke i at spille med på fædrelandskærligheden, da jeg nede ved Søerne undrede mig over at alle de rød-hvide gik ind mod byen og ikke imod Parken. Igen tænkte jeg “Nårh ja, kampen er vist først i aften kl. 20.00″. Jeg gik hen til en gruppe rød-hvide gutter der alle havde øl, Barcardi Breezers eller Hapsdogs i hænderne.
- Hvor skal I hen? Parken ligger den vej, sagde jeg og pegede mod Parken.
- Hwa’? sagde gutten der havde en stor vikingehjelm på.
- Ja, Parken er den vej. Eller I er måske bare i god tid?
- Hwa si’er do?, kom det fra gutten.
- Nårh ja, kampen starter først kl. 20.00, ikke?
- Hwa? Nej, det er kl. otte! Han gik helt hen til mig og sagde hæst, lidt for tæt på mit ansigt: Vi er fra Herning. Alle udekampe. Alle hjemmekampe. Vi tar’ u’ og ser dem!
- Okay, det må da være noget der tager tid….
- Hwa? Ja, men jeg har familie. Bare rolig!
- Øh, okay….
Så råbte gutten efter en af vennerne:
- Nielsen! Niiiielsen! Kom her! Her er sgu’ en fotograf fra Sverige. Tror du ha’ kan flyde? Sagde han og pegede først på mig og mit kamera og så ud på Søerne.
- Nej da….han ska’ ik’ i vandet. Det ka’ det kamera ik’ tåle..….
Så vendte de begge to om og fortsatte ind mod byen. Jeg stod tilbage alene, og vidste ikke om jeg skulle gå med eller cykle hjem.
Jeg ved heller ikke om jeg skal ligge så meget i denne lille oplevelse, bortset fra at den cementerede min værste fordom om foldboldfans. Men samtidig kan jeg godt udlede at der må være et eller andet jeg går glip af. Hele cykelturen hjem zik-zakkede jeg rundt i mellem stive rød-hvide fyre (meget få kvinder) og ja…de fleste var usædvanligt stive her seks timer inden kampen fløjtes i gang.
Hurra! Så fik jeg endelig bestilt de nye PW’s hos Goecker. De har været på vej længe, og jeg er spændt på hvornår jeg får dem med posten.
Min nuværende infrarøde ST-E2 sender fejler ikke noget. Men den har bare et par begrænsninger: Den rækker ikke særlig langt udendørs og slet ikke i solskin. Og så skal der være ‘clear line of sight’ ellers går den ikke af.
Så nu venter jeg bare….
Jamen, det er er jo absolut fantastisk at der er så mange der gerne vil dele. Dele deres oplevelser og erfaringer på internettet. Jeg er meget taknemmelig.
Her er det en gruppe belgiere der futter rundt i landet på en 24 timers mission. De laver billeder. Eksperimenterer med flash og de efterhånden allestedsnærværende California Sunbounce reflektorer. De kalder det “The Bounce Squad 2009″
Emnet ’streetphotography’ har ligget og ulmet i baghovedet på mig siden jeg så denne video med Bruce Gilden:
Det er ikke fordi det er nyt for mig. Det er nærmest en af de klassiske dicipliner man bør kaste sig ud i, hvis man vil videre med sin foto-passion, eller trænger til en udfording. Jeg syn’s det er imponerende hvad Bruce får i kassen. Han gør det på Times Square i New York. Og at han gør det der er noget jeg trøster mig med. Forstået på den måde at det næsten må være lettere, eller mere ’tilladt’ der. Jeg ved nemlig ikke hvad folk i DK vil sige til det, hvis jeg forsøger det samme på Strøget i København.
Det er tilladt at tage billeder af folk i det offentlige rum. Men hvad skal man sige hvis folk stopper op og forlanger en forklaring?
‘Jeg skyder billeder af folk på gaden’. Er det mon så simpelt? ”
‘Hallo, det må jeg da godt. Det er ikke din gade!’
Jeg er klar over at det går ud på at virke tillidsfuld og uskadelig. Selvfølgelig skal man ikke udstille folk. Ikke noget med at ’skyde’ fulde mennesker, folk der gør noget kikset, eller opfører sig uheldigt. Og slet ikke børn!
Vred, det er hvad jeg er i dag. Der skal ellers meget til, og det går altid over hurtigt. Men ind imellem bliver jeg så chokeret at det først sætter ind senere.
For et par dage siden hørte jeg i tv at omkring 70-75% af de danske mænd ikke kan acceptere homoseksuelle. De danske kvinder ligger en del under det tal, som jeg ikke kan huske præcist. Så hver fjerde danske mand er af den mening at homoseksualitet er forkert. Det vil sige at de rager rundt i en eller anden syg tåge hvori de (måske) mener at have argumenter for at det skulle være forkert. JEG FORSTÅR DET IKKE! Hvordan kan folk gå rundt i 2009 og mene seriøst at de ved bedre?
Idag blev der begået hate-crime på Østerbro Stadium. I denne uge er der World Outgames 2009 i København og på Østerbro Stadium afholdes der forskellige sportsarrangementer. Der blev smidt et kanonslag ind på banen, og en løber blev overfladisk skadet på hånden. Vedkommende der kastede kanonslaget blev taget af politiet, og så må vi da håbe at han kan sidde og skamme sig over sig selv og sin latterlige handling. Men det er nok lidt for optimistisk af mig at håbe den slags.
Hold kæft en idiot!
Den er sikker hver gang. Et smil, et underligt spørgende udtryk i ansigtet eller somme tider et decideret tilråb.
Når jeg er ude for at lufte mit gamle Rolleicord på gaden kommer folk hen og spørger til det. Forleden dag kom en ældre dame hen og spurgte til hvad jeg lavede. Jeg stod og lavede billeder foran hendes bygning ved Sortedam Dossering. Og sådan gik det til at jeg fik en mulig kunde. Hun ville nemlig gerne aftage billeder til ejendommens hjemmeside. 5 minutter efter kom et kærestepar fra Rusland over, og ville se nærmere på kameraet. Vi udvekslede emailadresser og talte sammen om dit og dat.
Så alt i alt kan jeg kun anbefale at man skaffer sig et stort gammelt manuelt kamera. Det er nærmest et samtale-kamera. Men kun hvis man ikke er bange for at virke nørdet eller for at møde fremmede mennesker og måske udvide ‘netværket’.
Vi kunne godt have tænkt os flere besøgende. Men med ca. 60 seancer er det alt i alt fint, når man tager i betragtning at vi var sent ude med planlægningen. Dem der kom forbi blev glade og enkelte blev helt rørte over at være i midtpunktet som ‘rigtige’ fotomodeller.
