“Nærkontakt med en søleopard”

Jeg kan ikke komme mig over denne video. Det er et stykke tid siden jeg så den første gang og jeg er stadig nærmest rystet.
Paul Nicklen beskriver hvordan han kommer i nærkontakt med en søleopard der ender med at fodre ham med pingviner…..

Sne på skærmen

Så fik jeg bakset endnu en video sammen i iMovie. Igen er det min Flip Mino HD der har været med i lommen, klar til optagelse, over et par dage. Og devisen er stadig så low-tech og bærbart som muligt.

Flip’en var som sagt med i frakkelommen og sammen med den et lille stativ. Det er er det. Så stiller jeg duo’en op på gulvet, et skilt eller på taget af en parkeret bil. Jeg forsøgte denne gang af fokusere på snevejret, og det måtte gerne være synligt at det sneede. Og der kommer Mino’en nok til kort. Det er som om den ikke får snefnuggene med. Jo, de kommer med, men Mino’en overblænder let og dermed forsvinder noget af himlen og snevejret. Det kunne være fint hvis der var en mulighed for over- og undereksponering. I iMovie kan man efterbehandle og ’skrue’ med for eksponeringen. Men det virker ikke godt nok.
Om ikke så længe sadler jeg om fra iMovie til Final Cut Studio. Og det glæder jeg mig til.

Men nu til videoen. Lad mig høre hvad du syn’s……

Tom Guilmette

For et par dage siden faldt jeg over Tom Guilmette på Vimeo. Han har produceret nogle imponerende videoer med hans Canon 5DII.
I den første viser han hvordan han bruger en dolly til at lave lækre glidende optagelser. Det inspirerer mig til at gå amok og smide tusindvis af kroner efter nyt gear – så jeg trækker lige vejret dybt et par gange…..

I den nedenstående video drejer det sig om ‘time lapse’ optagelser.  Tom har placeret en 5DII i et vindue i en hytte der ligger ud til Newfound Lake i New Hampshire. Det er indstillet til at lave et billede hver andet minut. I en hel uge! Og resultatet er imponerende. Lyset skifter mellem nat og dag og lige pludselig daler sneen ned. Smukt!

God kritik fra Nicolai Brix

Nicolai Brix er en dygtig fotograf som ikke er bange for at dele ud af sin erfaring. Man kan indsende billeder og få kontruktiv kritik på hans hjemmeside fotograftips.dk. Og det har jeg så gjort med et billede af Søren Espersen. Se og hør hans kritik her:

Flip Mino HD

I de sidste tre uger har jeg været den glade ejer af en Flip Mino HD. Det er en absolut lommevenlig video/camcorder. Den er på størrelse med en mobiltelefon så det er ikke noget problem at have dem med overalt. Filosofien er at den skal være enkel. Og det er den. Den har kun lige akkurat de mest nødvendige knapper og ikke mere. Til gengæld er den hurtig i brug og indtil videre har den præsteret at overleve en tur i sneen. Jeg tabte den ud af lommen på isen på Peblinge Sø og fandt den først fem minutter senere. Og den fungerer stadig fint.

Kvaliteten er klart bedre end videofunktionen i mobiltelefoner, men naturligvis knap så god som end ‘rigtig’ camcorder. Men for mig er det vigtigste at den er lille og ultra transportabel.

Det begyndte med at jeg så en meget inspirerende video, “Transform”, af Zack Arias. Derefter undersøgte jeg markedet og fandt Flip’s produkter interessante. Og ikke mindst billige. Siden er der kommet en ny version, Flip Ultra, men den valgte jeg fra på grund af én ting: nærgrænsen er 1,5 m! Jeg ved ikke om det er et reelt problem, men på min Flip Mino er den kun på 80 cm.

Her er så min første mini-produktion fra en eftermiddag på Peblinge Sø. Det blæste og var frostvejr, men jeg fik ca. 500 mb video i kassen som nu er reduceret til dette:

Help Portrait video

“Jeg bliver helt varm om hjertet når jeg ser det hele igen”. Sådan sagde min foto-kollega, Rikke, da hun så videoen fra vores Help-Portrait arrangement. Jeg er helt enig med hende. Det var en fantastisk dag med dejlige mennesker, et – nej to enorme studier og entusiastiske fotografer der delte gavmildt ud af deres erfaringer og tricks med os andre semi’er. Og ikke at forglemme dagens hovedpersoner: alle gæsterne der kom for at få lavet et portræt.

Vi kunne godt have tænkt os flere besøgende. Men med ca. 60 seancer er det alt i alt fint, når man tager i betragtning at vi var sent ude med planlægningen. Dem der kom forbi blev glade og enkelte blev helt rørte over at være i midtpunktet som ‘rigtige’ fotomodeller.

Projektet handlede ikke om os fotografer, men om dem der skulle fotograferes. Derfor kan der ikke anbringes nogle af de portrætter vi lavede her på internettet. Det var dem der skulle have en god dag ud af det, og gå derfra igen med farveprint af dem selv og en stor oplevelse rigere.

Og en ting er sikkert: Jeg skal med igen til næste år.

Help-Portrait

Den 12. december er det Help-Portrait dag over hele verden. Det er et amerikansk fænomen som har spredt sig over hele verden. Og jeg skal være med! Jeg glæder mig SÅ meget. Ideen er denne:

1: Find nogle mennesker der normalt ikke har råd eller overskud til at gå til fotografen.
2: Tag et billede af dem.
3: Print billedet af dem.
4: Aflever billedet til dem.

Så den grundlæggende ide er at samle en masse fotografer der skal give folk en god oplevelse. Tage pænt imod dem. Snakke med dem. Tage et godt portrætbillede af dem.Og det er GRATIS.

Vi er en håndfuld fotografer der stiller op i København og i Odense. Vi har studiefaciliteter, udstyr og lidt julegodter. Desværre når vi ikke at arrangere makeup artister. Så det bliver spændende at se hvor mange der kommer – for det ved vi nemlig ikke. Vi deler brochurer ud, tager kontakt til bl.a. Mødrehjælpen og Sandholmlejren. Men vi laver også lidt om på konceptet, i forhold til det amerikanske. Deres system er ikke som i Danmark. Dér har de virkelig fattige mennesker. Vi lader også ‘almindelige’ folk få oplevelsen. Så DU har nu oplevelsen til gode hvis du tager den! Eller er du fotograf, så er du også velkommen til at stå bag kameraet. Kig ind på den danske hjemmeside her.

De der smarte PocketWizards….

De nye radiosendere fra PocketWizard har længe stået højt på min ønskeseddel. Når jeg fra tid til anden laver et portræt, så har den gamle Canon ST-E2 ofte svigtet. Indendørs fungerede den fint, men der skulle være klar passage for den infrarøde sender. Ellers virkede det ikke. Og udenfor lykkedes det sjældent.

Efter et fotojob lå kronerne der til én PW MiniTT1 og to FlexTT5. Så nu kan jeg bruge mine to Speedlite 580Ex samtidig. Men, og der er nemlig et men: Man kan ikke skrue op eller ned for de to flashes fra kameraet med senderen. Til det skal man have en tredje flash. Støn! Så jeg må jo nok ud og købe en Speedlite 580ExII.

Fotos IRL

Det er altid en rar og ikke mindst bekræftende oplevelse, at se sine billeder publiceret i et blad eller på nettet.

Nyhedsbrev fra Security World Hotel

Denne gang er det et billede jeg lavede i sommers om emnet: tågesikring. Det er her bragt i nyhedsbrevet ‘Security World Hotel’. Læs evt. artiklen ved at klikke på billedet.

Endnu en fordom blev bekræftet

Hvor fuld skal man lige være, efter to minutters samtale, for at tro at jeg er fra Sverige?

I dag tog jeg ind på Baresso på Trianglen. Efter at have forkælet mig selv med lidt kaffe, lørdags-avislæsning, kage og nydt de blide jazztoner der strømmede ud af cafeens højtalere, kom jeg ca. kl. 14.00 ud på gaden, og ud i råb, øl-dunst og rødt-hvidt flimmer. “Nårh ja. Der er vist fodboldkamp i dag mellem Danmark og Sverige” tænkte jeg. De fleste der kender mig ved godt at fodbold ikke er min største interesse. Mildest talt. Men det forhindrede mig ikke i at spille med på fædrelandskærligheden, da jeg nede ved Søerne undrede mig over at alle de rød-hvide gik ind mod byen og ikke imod Parken. Igen tænkte jeg “Nårh ja, kampen er vist først i aften kl. 20.00″. Jeg gik hen til en gruppe rød-hvide gutter der alle havde øl, Barcardi Breezers eller Hapsdogs i hænderne.

- Hvor skal I hen? Parken ligger den vej, sagde jeg og pegede mod Parken.
- Hwa’? sagde gutten der havde en stor vikingehjelm på.
- Ja, Parken er den vej. Eller I er måske bare i god tid?
- Hwa si’er do?, kom det fra gutten.
- Nårh ja, kampen starter først kl. 20.00, ikke?
- Hwa? Nej, det er kl. otte! Han gik helt hen til mig og sagde hæst, lidt for tæt på mit ansigt: Vi er fra Herning. Alle udekampe. Alle hjemmekampe. Vi tar’ u’ og ser dem!
- Okay, det må da være noget der tager tid….
- Hwa? Ja, men jeg har familie. Bare rolig!
- Øh, okay….

Så råbte gutten efter en af vennerne:
- Nielsen! Niiiielsen! Kom her! Her er sgu’ en fotograf fra Sverige. Tror du ha’ kan flyde? Sagde han og pegede først på mig og mit kamera og så ud på Søerne.
- Nej da….han ska’ ik’ i vandet. Det ka’ det kamera ik’ tåle..….

Så vendte de begge to om og fortsatte ind mod byen. Jeg stod tilbage alene, og vidste ikke om jeg skulle gå med eller cykle hjem.
Jeg ved heller ikke om jeg skal ligge så meget i denne lille oplevelse, bortset fra at den cementerede min værste fordom om foldboldfans. Men samtidig kan jeg godt udlede at der må være et eller andet jeg går glip af. Hele cykelturen hjem zik-zakkede jeg rundt i mellem stive rød-hvide fyre (meget få kvinder) og ja…de fleste var usædvanligt stive her seks timer inden kampen fløjtes i gang.